Journey toward the sun. CD

149,00 DKK
Lager: På lager
  • Musik: Lyt til lydprøve

Søren Hyldegaard & Joel Andrews

Det var vist, mens jeg ventede på at få checket kufferter ind, at den lille tvivl dukkede op igen. Men den grå sky drev som vanligt hurtigt over, og mit ukuelige løvemod bralrede ind som på tælling: - jo, selvfølgelig, du kan alt, hvad du sætter dig i hovedet.
Jeg havde kun mødt healeren og harpenisten Joel Andrews og hans hustru Serafina to gange i København - det var det hele, et noget umage par var vi, Joel og jeg. Umiddelbart sorskellige og langt fra hinanden i mere end en sammenhæng - for eksempel var jeg dengang 28 og Joel 62.
Jeg havde ikke engang overværet mandens koncertoptrædener i første runde, og nu stod vi altså og skulle komponere og indspille musik sammen. Via en fælles bekendt var vi blevet introduceret og havde spillet bånd og plader for hinanden. Energien var der - og en fælles vision om at eksperimentere med improviseret musik eller 'channelling' (kanalisering) er, hvad musikeren og healeren Joel Andrews står for i dag.

Nyt koncept afprøves

Jeg gik og funderede over et nyt koncept, som Joel og Serafina straks bifaldt og var mere end villige til at prøve: kunne det lade sig gøre at indfange her-og-nu inspiratiner i lydstudiet, indspille dem med de småfejl, der nu engang uundgåeligt vil forekomme, og senere finpolere og rette det til?
På det facon kunne man få et flot produkt, som var velspillet og gennemarbejdet, men som havde de fine vibrationer, som næsten kun findes i improvisationens kunst. I praksis ville det betyde, at vi levede op til et påvist paradoks, nemlig at den bedste og mest beåndede improvisation opstår efter et grundigt forarbejde!
Idéen var helt efter Joels hjerte. Og han troede på metoden. Men inden jeg kunne begive mig ud på min første musikalske emigration til det solbeskinnede Californien, var der lige et par timers arbejde at overstå. Musik! Uakk! - Hvad skal vi spille?
Tomt nodepapir har en irriterende evne til at grine én lige op i ansigtet. Hemmeligheden er selvfølgelig, at man skal vide, hvad man vil skrive: Vil man skrive en roman, starter det med ambitionen om at skrive, men det fører ingen vegne, før man har en historie at fortælle. Inspirationend spæde puppe-stadie!
Joel foreslog en musikalsk pilgrimsfærd fra vest mod øst. Vi kunne jo starte i Valieforniens Redwood-skove og så i toner rejse tilbage mod øst for at ende dybt inde i Himalaya. Jeg tændte på idéen: et musikalsk landkort. Visionen blev eftehånden så klart krystalliseret, at jeg var rede til at drage mod vest for at indlede min rejse mod øst...

I vesten stiger solen op?
Både det meteorologiske og det mentale klima i Midt- og Nordcalifornien er frisk og præget af Stillehavet og de stærke strømninger fra Golfen. Varmen mildnes af en frisk brise, og solen beriger uophørligt den storslåede natur.
De mange inspirationsture omkring Santa Cruz gik ofte til de formidable Redwood-skove, som Joel og Serafina faktisk bor midt i. Redwood-træerne er op til 2.000 år gamle, op til 150 m høje og visse af dem så tykke, at man har boret en biltummel gennem stammen.
Inspirationen var indiskutabel. Mindst to numre opstod som følge af The Redwoods, nok især 'Love Rhapsody', hvor jeg spandt videre på Joels gentagne akkordrække.
Vandreturene blev suppleret med hjemmesessions på harpe og et lejet klaver. Der blev 'jammet' et par dage, og så var det ingen vej uden om Bear Creek Studio.
Da vi først nåede til denne erkendelsens time i studiet, gik alt som smurt. Improvisationerne dukkede op - der var jo også blevet inviteret - som den selvfølgeligste sag i verden, og de for-arrangerede passager fungerede stort set alle perfekt med den ekstra bonus, at musikken oftest blev bedre end ventet netop takket være de improviserede tilføjelser.
De fleste pladeindspilninger bliver efterhånden indspillet på den måde, at man indspiller den enkelte instrumneter ét ad gangen på hvert sit adskilte spor. Men vi ønskede at indspille vore improvisationer med os begge samtidig.
Teknisk set fungerede vores indspilningsprincip upåklageligt; Joel spillede løs i studierummet, mens jeg var isoleret bag glasruden i teknikerrummet, og vores musik blev optaget på hvert sit lydspor, mens vi kunne høre hinanden via hovedtelefoner. I denne simple opstilling blev de fleste musikstykker til - under næsten telepatisk indforstående blikke og fagter blev de trukket ud af det blå og indfanget på båndet. Det virkede!
Derefter blev nye spor lagt på, anden og tredjestemmer blev indspillet, og efter tre uger i Santa Cruz og Ben Lomond (Andrew's lille postkort-idyl af en bjerglandsby) stod vi med godt halvanden times optagelser og ikke skyggen af overblik! Nu manglede der 'kun' efterarbejdet med kritisk gennemlytning og smid-væk-ellergem. Og ikke mindst mange timers nodeskrivning og efter polerende musikalsk arrangement. Apændende - men også skræmmende. Dur det, holder det? Back to the old drawing board!
Jeg skulle nu nedskrive og bygge videre med synthesizerens elektroniske efterligninger at forskellige instrumneter som f.eks. fløjte, obo, horn, strygere m.m. I København skulle vi så systematisk udskifte synthesizer-sprene med dygtige musikeres præstationer.

Færdiggørelsen
Det holdt- Måske ikke det hele, men det meste. Vi arbejdede systematisk videre i Focus-studiet i Vanløses idylliske industrikvarter. Det musikalske puslespil faldt så småt i hak, efterhånden som musikerne mødte op og bogstaveligt talt blæste nyt liv i de døde samplinger fra synthesizeren i Santa Cruz.
Rigtige, levende mennesker med akustiske oboer, fløjter, guitarer, koncertflygel - ja sågar en lyrisk trompet til at lokke morgensolen frem på den amerikanske prærie.
Det var en tidskrævende proces, og der skulle gå henved to år fra første pip til udgivelsen af 'Journey Toward the Sun'. Joel Andrews og jeg så for os en msuikalsk rejse mod øst. Pludsigt at tænke på, at for os er rejsen slut, mens den for vore tilhørere først skal til at begynde.

HØR CD`EN ( Klik på pilen )

Andre købte også
Se også