facebook

Den medicinske Seer

Som fireårig hører Anthony William en søndag morgen pludselig en stemme, der højt og tydeligt siger: Jeg er det højestes ånd.

Han bliver forvirret og forskrækket og kigger sig rundt i sit værelse, men kan ikke få øje på nogen. Samme aften ser han en underlig mand stå bag ved hans bedstemor, mens de spiser aftensmad. Han har gråt hår, skæg og en brun kjortel.

Anthony tror, at han er en ven af familien, der er kommet for at spise med, men det går hurtigt op for ham, at ingen andre kan se manden, der siger: Jeg er her for at hjælpe dig. Anthony genkender stemmen fra om morgenen, og han fortæller, at Anthony skal lægge hånden på sin bedstemors bryst og sige 'lungekræft'.

Forvirret gør drengen, hvad han bliver bedt om, selv om han ikke aner, hvad det betyder. Tre uger senere viser en lægeundersøgelse, at hans bedstemor netop har kræft i lungerne!

Med denne personlige beretning indledes Den medicinske seer – en bog om et unikt medium og hans ekstraordinære psykiske evner. For stemmen har aldrig siden forladt Anthony William, og det er ved hjælp af denne åndelige guidning, at han i dag er kendt verden over for sine uhyre præcise helbredslæsninger og dybe forståelse af de bagvedliggende årsager til bl.a. udbredte kroniske og uforklarlige sygdomme, som lægerne tit fejldiagnosticerer og behandler forkert.

I bogen kommer han ind på en lang række lidelser – fx borrelia, fibromyalgi, binyretræthed, kronisk træthedssyndrom, hormonelle ubalancer, skjoldbruskkirtelsygdommen Hashimoto, multipel sclerose, depression, neurologiske tilstande, kronisk inflammation, autoimmunsygdomme, blodsukkerubalancer, tyktarmsbetændelse og andre tarmsygdomme – og hvordan de skal behandles på naturlig vis.

Bogen er fuld af interessante oplysninger og overraskende ny viden, brugbare råd om behandlinger, kost og kosttilskud samt fængende cases, der vidner om Williams enestående evner.

Den medicinske seer er både fascinerende og tankevækkende læsning og vil være relevant for alle, der interesserer sig for krop-sind-forbindelsen og kroppens selvhelbredende kraft – uanset, om du er syg og søger lindring og helbredelse, eller er rask, men gerne vil vide mere om, hvordan du bevarer din sundhed og optimale trivsel. Bogen er desuden oplagt for alle alternative behandlere.

Anthony William er ikke læge og har ingen medicinsk uddannelse. Alligevel kan han fortælle ting om vores krop og helbred, som ingen anden kan. Hans bog indeholder værdifulde nøgler til sundhed og er en rejse ind i sindet og sjælen på en sand healer, hvis oprigtige ønske er at hjælpe os med at få det bedre, så vi kan leve det strålende liv, som var tiltænkt os.

Andre købte også
Se også