Sorgens Fugle
Sorgens fugle
- om opstandelsens virkelighed
af Karin Bjerg Helmersen
Et lille skrift om liv, tab og visdom. Om at sorg har gaver med, om at opstandelsen er virkelig og at Gud er med os.
Forfatterens ord:
Da min søn 31 år gammel valgte at begå selvmord efter mange år med alvorlig psykisk sygdom, måtte jeg - hans mor - lære at være til stede i livet igen på en anden måde.
Chokket over hans voldsomme og pludselig død lukkede mit hjerte helt.
Indtil jeg en dag satte mig i min stol i stuen og blev stille for Gud.
En dag viste Kristus sig foran mig pegende på sit hjerte og lærte mig, at jeg kunne trække vejret fra hjertet sammen med ham.
Og der sad vi så og trak vejret sammen og følelserne brusede langsomt frem i mig over min smukke søns død.
Følelser af grænseløs kærlighed, sorg, skyld og skam, svigt og vrede - også mod Gud....